Om os

Mit navn er Storm, og jeg står bag Fodpartner

Jeg har i 28 år arbejdet som personalechef, blandt andet hos Dynaudio, med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og medarbejderes velbefindende. Jeg ved, hvor stor betydning det har for både den enkelte medarbejder og virksomheden, når kroppen fungerer optimalt – og hvor hurtigt små gener kan udvikle sig til sygefravær og nedsat arbejdsglæde.
 
I dag er jeg uddannet statsautoriseret fodterapeut, og ønsker at afhjælpe og forebygge fodrelaterede problemer – særligt hos medarbejdere, der står og går meget i løbet af arbejdsdagen. Jeg ønsker at hjælpe virksomheder med at styrke medarbejdernes trivsel gennem professionel fodterapi og individuelt tilpassede indlæg. Fødderne er fundamentet for hele kroppen, og når de ikke fungerer optimalt, kan det påvirke både knæ, hofter og ryg – og i sidste ende arbejdsevnen.
 
Jeg tilbyder løsninger, der kan integreres i virksomhedens sundhedsindsats, med fokus på forebyggelse, komfort og øget velvære i hverdagen. Mit mål er at bidrage til færre gener, mindre sygefravær og mere energi hos medarbejderne.
 
Hos Fodpartner får I en samarbejdspartner, der forstår både mennesker og arbejdspladsens behov – og som arbejder målrettet for at skabe mærkbare forbedringer.

Fodpartner er statsautoriseret

Når du vælger indlæg lavet af en statsautoriseret fodterapeut, får du en professionel vurdering baseret på grundig faglig viden om fodens anatomi, kropsholdning og bevægelse.

En statsautoriseret fodterapeut er sundhedsautoriseret, hvilket betyder, at du kan være sikker på høj kvalitet, sikkerhed og korrekt behandling. Hos Fodpartner brænder vi for indlæg, så vi holder os opdateret med den nyeste forskning på området og implementeret dette i vores arbejde.